INSPIRERET AF COCIO – VI VIL OGSÅ GØRE GODT!
På en måde er det allerede en god gerning at være dem, der laver Cocio... Men vi stopper ikke der. Ligesom Cocio gør godt, når du drikker den, vil vi også gerne gøre noget godt for resten af planeten.
For eksempel med genanvendelig emballage, der kan reducere det aftryk, vi har, ligesom vi forsøger at gå længere for at beskytte vores natur gennem måden, vi arbejder med vores leverandører af mælk og kakao. Her på siden kan du læse mere om, hvad vi gør.

ANSVARLIGHED – FRA KAKAOBONDEN I AFRIKA TIL FLASKEN I DIN HÅND
Mere præcist kommer næsten al vores kakao fra Elfenbenskysten, hvor produktionen af kakao er altafgørende for mange familiers indtægt. Ved at købe Rainforest Alliance-certificeret kakao, bidrager vi til organisationens arbejde med at sikre ansvarlig kakaoproduktion – hele vejen fra kakaobønderne i Afrika til flasken i din hånd.
Rainforest Alliance sikrer, at kakaobønderne modtager støtte og undervisning, så de både kan opnå en højere indkomst og forbedre levestandarden for deres familier.

HVORFOR ER DER IKKE PANT PÅ DIN COCIO?
HJÆLP OS MED AT GENANVENDE FLASKER OG DÅSER
Hvis du sorterer din Cocio-flaske som glasaffald, og smider dåsen i metal, kan de blive smeltet om og genanvendt.
Vi bruger selv fortrinsvis genanvendt glas i vores glasflasker – og det samme med vores dåser, der primært består af genanvendt aluminium. Vi arbejder på at øge mængden af genanvendt materiale i vores emballage, og du kan hjælpe os ved at sortere dine Cocio-flasker og -dåser.

VI HJÆLPER DIG MED AT SORTERE KORREKT
Vores ikoniske glasflasker med skruelåg skilles ad, så flasken kan komme i glas og låget i metal. Vores dåser er 100% aluminium og skal derfor også i metal.

COCIO ER EN DEL AF RAINFOREST ALLIANCE
